tirsdag den 18. oktober 2011

Den sidste uge!

Ja nu er jeg faktisk kommet hjem.. Jeg har været hjemme i en uge. Men jeg mangler at skrive om den sidste uge i Frankrig! - så jeg vil lige give en kort beskrivelse her.

Efter min vandring om mandagen, skulle jeg med hende jeg bor hos' skole. Det er en skole hvor eleverne er en uge i skole og en uge i praktik (som jeg forstod det) f.eks. var der mekaniker elever, frisør/skønheds elever og kokke elever. Jeg kom med i en klasse med mekaniker elever, og de kunne ikke særlig godt engelsk. Jeg kendte læreren lidt, som de havde i engelsk, da vi havde mødtes før. Eleverne spurgte mig om ting eller rettere - eleverne spurgte læreren på fransk og hun oversatte til mig - jeg svarede på engelsk og læreren oversatte på fransk. De spurgte omkring mig og Danmark.
sådan blev det ved hele dagen, hvor jeg var i 3 forskellige klasser. De var søde og et spørgsmål som undrede mig lidt, men som kom i alle klasserne var om jeg røg cigaratter og om forholdet til hash var det samme i Danmark, som i Holland. For de var meget interesseret i måden det foregik i Holland... Åbenbart...

Jeg mødte en kollega, og hun fortalte mig (hun kunne lidt engelsk) at jeg kunne besøge hende i Marseille, og så kunne jeg jo se byen, og overnatte hos hende. Det takkede jeg ja til. Men problemet var, at jeg skulle med metroen ved 6 tiden om morgenen den næste dag, hvor hun så ville hente mig. Men da jeg havde taget metroen, og stod og ventede i Marseille og det stadigvæk var mørkt, ventede jeg i 3 kvarter på hende... Det var lidt skummelt, men det lykkeds!

jeg tog hen og besøgte hendes familie og så hendes hus. Hun havde en datter, som kunne rigtig godt engelsk. Senere fulgte hun mig til byens centrum. Da jeg havde set hvor tingene lå, tog jeg på en sejltur. Det var rigtig flot.




efter jeg havde været på båd turen, tog jeg hen og kiggede på gå gaden. En lang gade kun med butikker. Det var okay :)
Jeg tog også på en tog tur - turist tog - som kørte op på et 'bjerg' hvor der lå en flot kirke (katolik).



Det var rigtig hyggeligt. Efter det og min sidste shopping, tog jeg tilbage til hvor hun boede. Jeg fik taget metroen, med hjælp fra 2 andre personer, som jeg bare spurgte om hjælp, og fulgte deres anvisninger 100%. Jeg sov ikke særlig godt den nat, pga. hovedpine og så noget. Det var rigtig ærgerligt, for næste dag - var der fuldt booket op. Jeg startede med at skulle hen på skolen igen. Så læste jeg i min bog og gik en tur udenfor, imens jeg ventede på, at jeg kunne være med til et eller andet. Bagefter var jeg 'med' til idræt - eller jeg kiggede på. Efter det fandt jeg ned til byen, spiste lidt mad og hyggede mig - og så skulle jeg med bus tilbage til skolen (som gik lidt galt, men kom frem!) Efter det skulle vi til zumba. Det gik ikke fantastisk godt, men det var sjovt nok :) Det eneste pinlige var, at manden som stod for det, var meget mere feminim end os 15 andre piger/kvinder som stod og prøvede at gøre efter... fail... men jaja.
bagefter skulle vi ud og spise, men jeg sprang altså over, og tog 'hjem' spiste chokolade kiks og så dansk film! flammen og citronen. hygge hygge,

Om fredagen var det meningen vi skulle have mødtes med mekaniker klassen og en masse amerikanere og spille en kuglespil (petang?) Men amerikanerne aflyste - og så skete der ikke noget den dag, desværre! Det blæste for første gang, og den fredag havde jeg lange bukser på, for første gang! Jeg kunne ikke engang sole mig, så det var ærgerligt :)

Om lørdagen besøgte vi en by, og transporterede en 6 ugers gammel killing til et hjem den skulle bo. (den var så sød!) Jeg så en flot kirke og tog hjem bagefter. Jeg skulle i byen om aftenen med den franske-danske pige, Anna, og mødes med en fyr fra mekaniker klassen også. Det var fint nok - hygge hygge - og vi tog på klub ligesom sidst, og det var fedt nok! ;)

søndag hyggede vi bare, og om mandagen shoppede jeg mine sidste gaver. Ellers var det ved at være slut. Jeg pakkede mine ting og syntes det føltes meget underligt! Den næste dag blev jeg kørt til lufthavnen og så var det hjemad...

Det har været en super god og fantastisk tur! Naturen var så flot og det var fedt at skulle klare sig mere på egen hånd! Nu ved jeg også, at jeg gerne vil have mere selvstændighed - jeg ville gerne have lavet mere på egen hånd - så nu ved jeg det. Men selvom der var varme og fantastisk flot natur i Frankrig, er der nu også en charme ved hyggelige flade Danmark. Her er et billede af København fra flyveren af. Det gav altså lidt glæde i hjertet at se noget så smukt :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar