tirsdag den 18. oktober 2011

Den sidste uge!

Ja nu er jeg faktisk kommet hjem.. Jeg har været hjemme i en uge. Men jeg mangler at skrive om den sidste uge i Frankrig! - så jeg vil lige give en kort beskrivelse her.

Efter min vandring om mandagen, skulle jeg med hende jeg bor hos' skole. Det er en skole hvor eleverne er en uge i skole og en uge i praktik (som jeg forstod det) f.eks. var der mekaniker elever, frisør/skønheds elever og kokke elever. Jeg kom med i en klasse med mekaniker elever, og de kunne ikke særlig godt engelsk. Jeg kendte læreren lidt, som de havde i engelsk, da vi havde mødtes før. Eleverne spurgte mig om ting eller rettere - eleverne spurgte læreren på fransk og hun oversatte til mig - jeg svarede på engelsk og læreren oversatte på fransk. De spurgte omkring mig og Danmark.
sådan blev det ved hele dagen, hvor jeg var i 3 forskellige klasser. De var søde og et spørgsmål som undrede mig lidt, men som kom i alle klasserne var om jeg røg cigaratter og om forholdet til hash var det samme i Danmark, som i Holland. For de var meget interesseret i måden det foregik i Holland... Åbenbart...

Jeg mødte en kollega, og hun fortalte mig (hun kunne lidt engelsk) at jeg kunne besøge hende i Marseille, og så kunne jeg jo se byen, og overnatte hos hende. Det takkede jeg ja til. Men problemet var, at jeg skulle med metroen ved 6 tiden om morgenen den næste dag, hvor hun så ville hente mig. Men da jeg havde taget metroen, og stod og ventede i Marseille og det stadigvæk var mørkt, ventede jeg i 3 kvarter på hende... Det var lidt skummelt, men det lykkeds!

jeg tog hen og besøgte hendes familie og så hendes hus. Hun havde en datter, som kunne rigtig godt engelsk. Senere fulgte hun mig til byens centrum. Da jeg havde set hvor tingene lå, tog jeg på en sejltur. Det var rigtig flot.




efter jeg havde været på båd turen, tog jeg hen og kiggede på gå gaden. En lang gade kun med butikker. Det var okay :)
Jeg tog også på en tog tur - turist tog - som kørte op på et 'bjerg' hvor der lå en flot kirke (katolik).



Det var rigtig hyggeligt. Efter det og min sidste shopping, tog jeg tilbage til hvor hun boede. Jeg fik taget metroen, med hjælp fra 2 andre personer, som jeg bare spurgte om hjælp, og fulgte deres anvisninger 100%. Jeg sov ikke særlig godt den nat, pga. hovedpine og så noget. Det var rigtig ærgerligt, for næste dag - var der fuldt booket op. Jeg startede med at skulle hen på skolen igen. Så læste jeg i min bog og gik en tur udenfor, imens jeg ventede på, at jeg kunne være med til et eller andet. Bagefter var jeg 'med' til idræt - eller jeg kiggede på. Efter det fandt jeg ned til byen, spiste lidt mad og hyggede mig - og så skulle jeg med bus tilbage til skolen (som gik lidt galt, men kom frem!) Efter det skulle vi til zumba. Det gik ikke fantastisk godt, men det var sjovt nok :) Det eneste pinlige var, at manden som stod for det, var meget mere feminim end os 15 andre piger/kvinder som stod og prøvede at gøre efter... fail... men jaja.
bagefter skulle vi ud og spise, men jeg sprang altså over, og tog 'hjem' spiste chokolade kiks og så dansk film! flammen og citronen. hygge hygge,

Om fredagen var det meningen vi skulle have mødtes med mekaniker klassen og en masse amerikanere og spille en kuglespil (petang?) Men amerikanerne aflyste - og så skete der ikke noget den dag, desværre! Det blæste for første gang, og den fredag havde jeg lange bukser på, for første gang! Jeg kunne ikke engang sole mig, så det var ærgerligt :)

Om lørdagen besøgte vi en by, og transporterede en 6 ugers gammel killing til et hjem den skulle bo. (den var så sød!) Jeg så en flot kirke og tog hjem bagefter. Jeg skulle i byen om aftenen med den franske-danske pige, Anna, og mødes med en fyr fra mekaniker klassen også. Det var fint nok - hygge hygge - og vi tog på klub ligesom sidst, og det var fedt nok! ;)

søndag hyggede vi bare, og om mandagen shoppede jeg mine sidste gaver. Ellers var det ved at være slut. Jeg pakkede mine ting og syntes det føltes meget underligt! Den næste dag blev jeg kørt til lufthavnen og så var det hjemad...

Det har været en super god og fantastisk tur! Naturen var så flot og det var fedt at skulle klare sig mere på egen hånd! Nu ved jeg også, at jeg gerne vil have mere selvstændighed - jeg ville gerne have lavet mere på egen hånd - så nu ved jeg det. Men selvom der var varme og fantastisk flot natur i Frankrig, er der nu også en charme ved hyggelige flade Danmark. Her er et billede af København fra flyveren af. Det gav altså lidt glæde i hjertet at se noget så smukt :)

fredag den 7. oktober 2011

Min vandretur!

Vandretur på bjerget! - Sante Victorie

Nu har jeg for alvor prøvet at vandre! Jeg blev kørt til bjerget nær os med et kort med mig. Så startede det ellers. Det var ikke bare et bjerg, men en lang række bjerge med forskellige størrelser. Bagved de bjerge var der så endnu flere! Fandt jeg ud af - senere hen. Bag det store bjerg man kunne se forrest, var der bagved nærmest bjerge formet som en gryde. Det gik ned i midten, hvor der så var en sti højt oppe hele vejen rundt om ’gryden’.


Allerede i første vejbane skift, var jeg i tvivl om hvilken vej jeg skulle gå. Der var 4 muligheder, og kun 2 af dem var vist på kortet. Det var svært at tyde præcis hvilken det var – men jeg tog et sats. Jeg fandt en hovedvej og ville følge den, men for at være sikker på hvor jeg befandt mig, ville jeg lige tjekke et andet sted, for og se om der gik flere veje derfra. Det var en blindgyde og allerede fra starten kunne jeg mærke, at kortet og mig ville have problemer! Men jeg fortsatte med en lille ide om, hvor jeg havde tænkt mig at begive mig hen. Jeg tabte faktisk også kortet på et tidspunkt, og måtte gå tilbage igen for at lede efter det – og fandt det heldigvis.

Efter at være kommet op, opdagede jeg så ’gryden’. Jeg havde tænkt mig at gå hele vejen rundt om, og så hen mod toppen. Det gjorde jeg så. Men da jeg havde gået rundt om og bevægede mig ind i en skov igen, var der igen mange stier, og kun et par stykker vist på kortet. De var lige store, for ellers plejer man jo, at kunne se hvilken der så mest ’tryg’ ud – og så måtte det var den rigtige sti. Jeg tog et sats, og kom på afveje. Jeg spurgte så nogle franskmænd om, hvor jeg var – for at være sikker. Jeg fandt det og havde derefter styr på kortet! Jeg kom hen til noget vand, som var utrolig flot! Det så nærmest skinnende ud.
Jeg kunne se på kortet, at jeg næsten skulle følge vandet. Der var to veje. Den ene så mindre risikabel ud end den anden, så den tog jeg. Men senere blev jeg i tvivl. Jeg besluttede mig for, at følge den hvis ikke den blev for svær, da jeg jo også skulle kunne komme tilbage igen! Jeg var helt nede og kunne røre ved vandet, hvor det så var en blindgyde. Det kunne have været lækkert, bare at blive liggende lidt og nyde det – men noget sagde i mit hoved, at jeg burde komme videre.


Jeg gik tilbage, og fandt den rigtige vej, hvilket viste sig, at være den samme vej, som havde ført mig hen til vandet første gang! Jaja, sådan er det. Efter en lang traven opdagede jeg var højt oppe jeg var. Jeg kunne stå og kigge ligeud på bjergene! Ikke kigge op, men lige ud. Jeg var ligeså højt oppe som de andre bjerge, udover toppen, som var på min venstre hånd! Det var fantastisk! Varmen, og vinden sammen! Lige den kombination da jeg stod der, var ubeskrivelig lækker! Jeg tænkte, at jeg jo kunne prøve og se om der var en nogenlunde normal stig op mod toppen, så jeg begav mig videre!

Toppen af dem alle!
Jeg fulgte stigen noget af vejen til begyndelsen af toppen, men pludselig forsvandt den. Jeg tog chancen og kravlede på alle fire opad. Det var ikke helt stejlt, det var mere en masse klippestykker, som man skulle op ad. Da jeg kom op fandt jeg den endelige sti, som jeg ellers havde troet jeg havde fulgt! Chok… Solen begyndte at bage rigtig godt hen ad 1 tiden, må den have været, og min mave brokkede sig. Jeg havde taget lidt mad med, og jeg havde heldigvis stadigvæk noget vand tilbage og en cola som jeg gemte til det allermest nødvendige tidspunkt! Lidt efter ser jeg 3 andre mennesker på samme vej som mig. Jeg tænkte det nok var bedst, at jeg fulgte efter dem, med alle de omveje jeg havde taget.

Jeg prøvede at spørge dem, om de vidste hvor vejen var ned (det var en vej ned, et stykke inden toppen) vi kunne ikke kommunikere, men hun forstod ordet ’follow’, så vi fulgtes ad. Rettere sagt, jeg var bagved, med ben der syrede, da det gik direkte op, i godt tempo. Jeg havde mere lyst til at følge mit eget tempo, men det virkede mere ansvarligt, at følge med dem i forhold til min stedsans på bjerget! Pludselig møder vi endnu flere, og de ber’ mig om mit kort. De snakker, og en forklarer, at damen skulle ned nu, og så kunne vi følges. Jeg ville gerne have været helt op på toppen, men at tage chancen, at sakke bagud så ikke jeg kunne se de andre, og skulle finde ned virkede noget usikkert. Jeg kunne godt have gjort det, men det blev varmere, og jeg blev mere svimmel, - så hvis jeg gik forkert, var jeg nervøs for, hvordan det ville gå – så jeg takkede ja. Vejen ned var ubehagelig. Jeg gled en gang, og ellers var det at sætte sig lidt ned, og glide stille og roligt, da der var store sten, eller kun jord – så ikke der var noget at stå fast. Hun gik meget stærkt, og ventede hele tiden på mig. Men jeg ville ikke skynde mig mere – ellers ville jeg trille. Jeg ville egentlig hellere selv have gået stykket ned, så jeg kunne nyde det mere – men damen havde mumlet lidt om, at hun havde en bil og jeg vidst kunne køre med et stykke (ellers skulle jeg have gået små 5km ekstra, og så de 3 hen til hvor jeg ’bor’) og hvis jeg nu gik forkert igen. – så jeg tænkte det nok var bedst.

Vi kom ned – og mine ben rystede. Jeg havde ikke tid til at stoppe, da hun gik så stærkt. Hun gav mig et lift til et sted jeg genkendte, og jeg næsten løb hen til en græsplæne i skyggen. Jeg kastede mig, åbnede colaen – næsten bundede den – sko og strømper af (vabler) og så lå jeg der i en time. Derefter begav jeg mig trættende ’hjem’ og stadig her til aften, går jeg lidt sjovt :b

Mega fed, grænseoverskridende og fantastisk tur! 
  

søndag den 2. oktober 2011

Strand!

Strand og den foerste franske is!

Idag var vi paa stranden. Vi koerte i nok en halv time - tre kvarter... Der var laekkert, og det var rart at ligge og koge endnu mere!Udsigten var fantatisk :)

Jeg ville lige se lidt af byen dertil, saa jeg begav mig derhen. Der var en masse smaa boder og et ufattelig godt ishus! Jeg sad og kiggede ud paa vandet og havnen, og det var super hyggeligt.


Bagefter begav vi os hjem og imorgen har jeg taenkt mig at skulle vandre op paa et bjerg! Hvilken af vejene jeg gaar - finder jeg nok ud af hen af vejen d;

Paa et lille bjerg!

 Bjerg & by !

Igaar var jeg oppe paa et bjerg for at se nogle gamle ruiner, - og selvfoelgelig udsigten.

Det var noget af en forhindring at skulle kravle op ad kaempe sten og trapper, men det lykkeds takket vaere converse! - og saa min nogenlunde balance. Der var ikke meget ruin tilbage, men udsigten var perfekt! Der blev gaettet paa vi ca. var 300m. oppe.

mig, fransk-dansk pige Lise som foerte os derop, og hende jeg bor hos, Elisabeth.




den samme aften tog jeg og den frasnke-danske pige Anna ud til byen om aftenen, og fik drukket et par Martinis ;) Byen virkede fed nok, og vi tog til en klub, som hun plejede at gaa paa. Det var super hyggeligt, men vi skulle desvaerre tidligt hjem :) Saa det maa blive en anden gang!





Alene i bylabyrinten! :)

Fed shopping!

I dag skulle jeg begive mig ud i byen. Først igennem skoven uden kort! Hen til bussen, prøve at få chaufføren til at forstå hvor jeg ville af og følge mit kort til byens turist information, så jeg kunne få et bedre kort. Min plan var, at gå tilfældigt rundt og så når jeg skulle tilbage – kigge på kortet, og finde ud af hvor jeg var. Det tog mig lidt tid at finde ’hovedgaden’, da der ikke ligesom i KBH er en lang gå gade, men en masse sidegader som føles som en labyrint. Men jeg tog det stille og roligt.

Jeg gik tilfældigt rundt, og kiggede i nogen af butikkerne, som ikke var al for dyre! – da over halvdelen er modebutikker.  Efter noget tid, og et par halve opgivelser, fandt jeg hovedgaden jeg kunne kende fra første gang jeg blev vist rundt i byen! Hurra! Da jeg tænkte jeg skulle tilbage, fulgte jeg bare min fornemmelse og fulgte tilfældighederne. Pludselig fandt jeg den butik jeg havde startet med! Jeg blev overrasket og lidt stolt :b Det gik super godt, og jeg fik lavet nogle gode køb!

Efter lidt tid måtte jeg lytte til min mave og finde noget hurtig mad, da jeg snart skulle mødes med hende jeg bor hos. Bager – pizza – cola - super. Det svære var, at finde et sted at spise, hvor jeg ikke følte mig nedstirret. Som sagt, er det en rig by, hvor folk går meget op i krop og udseende! Jeg magter ikke at skulle følge deres principper, men man føler sig lidt nedstirret, når man sidder der med junkfood.. men jeg fandt et sted! Bagefter mødtes jeg med hende, og vi fandt en cafe, bagefter lejede en film, som vi lige har set. Super hyggelig dag!

- Btw. Jeg har lige fået at vide, at nogle folk i gymnasiet her, også er i skole om lørdagen! Fra 8-10 kun heldigvis… men… wow!
   

Skolebesøg 2!

Andet skolebesøg

I går besøgte jeg en anden skole. Men først skulle jeg begive mig på en rejse hen til busstopstedet. For at komme til busstopstedet, skal man igennem en skov/bjerg! Jeg havde fået lavet et kort, og så gik det ellers deropad!


Efter 40min, og et par forvirringer var jeg fremme. Bus chaufføren kunne ikke engelsk, så jeg blev ved med at pege på kortet hvor jeg skulle af. Det gik, og jeg kom frem. Jeg synes ikke busserne kører specielt godt hernede (trafik mæssigt), og vejene er al for små, i forhold til hvor brede busserne er! Jeg mødtes med en fransk-dansk pige, og kom til skolen. Den var meget større end den anden, og der var et stort græs område foran. Undervisningslokalet var også større, og mere moderne indrettet. Dog var der stadig meget mørkt ude på gangene, og jeg fik at vide, at nogle gange var de over 30 elever, men heldigvis kun 28 nu. Kantinen var også støre, og eleverne havde et madkort (20 måltider pr. kort) som de betalte for vidst. Man stod i en lang kø til maden. Men der var ret meget forskellig mad, så det virkede meget fedt. Jeg var med i engelsk og drama. Men der blev snakket meget til drama, så jeg havde meget ondt af at sidde og kigge ud i luften i 2-3 timer. Jeg stenede og dagdrømte utrolig meget.

Noget der var sjovt var, at vi snakkede om forskellen på at sige hej i Danmark og hernede. Hernede ’kysser’ man jo hinanden på kinderne. Det finder jeg ret grænseoverskridende i forhold til, at det er tilfældige mennesker, som jeg ligger kinden op til og laver en kysselyd, og aldrig ser dem igen. Det synes jeg virker ’tæt’. Men hernede synes man, at som i Danmark hvor man f.eks. krammer, er meget grænseoverskridende! Det er så noget man gør med sin kæreste!? – så der ser vi i hvert fald på det omvendt!

torsdag den 29. september 2011

Turen nærmer sig!

Så er tiden ved at være inde. Der er 4 dage til jeg tager til lufthavnen og forlader Danmark i 2 uger. Jeg er ved at have styr på min AT opgave, og har rendt på alle biblioteker nær mig, for at finde materiale. Jeg regner med at pakke dagen inden, så jeg kan få læst op på mit materiale indtil da.

Jeg glæder mig og regner med, at den første uge i Frankrig at beskæftige mig med at besøge to skoler, få nogle bekendtskaber og se hvordan Franskmændenes levemåder er. Den sidste uge regner jeg med, at se på nogle turistattraktioner. Jeg er ikke sikker på hvad, men jeg finder ud af det!

håber det kommer til at gå godt!